INDMELDELSE OG TILMELDING
For at tilmelde dig et hold i Glostrup IC Volley skal du gøre følgende:

OPRETTE EN PROFIL

  • Profilen skal oprettes til den person, som skal tilmeldes det pågældende hold.

  • Er der flere i husstanden som skal tilmeldes, skal der laves én profil for hver.

  • Det er dit ansvar at dine profiloplysninger altid er korrekte, dette gælder især e-mail og mobilnummer.

  • Du kan godt bruge samme e-mail og mobilnummer til flere profiler.

TILMELDING TIL HOLD

  • Tilmeld dig et eller flere hold

  • Betalingen bliver opkrævet med det samme via en Dankort transaktion. Du tilmelder dig et abonnement hos Glostrup IC Volley. Det betyder, at du efterfølgende automatisk bliver trukket for kontingent den 10. august eller den 10. januar. Du vil modtage en mail før beløbet trækkes, således du har mulighed for at melde dig ud af klubben, hvis du ikke ønsker at være medlem længere.

  • Når du har tilmeldt dig og betalt, så er du medlem af Glostrup IC volley og klar til at starte.

UDEN DANKORT
Hvis du ikke har mulighed for at betale med dankort, er det også muligt at betale via en kontooverførelse til foreningens konto. Hvis du ønsker at betale via bankoverførsel skal du kontakte kasserer og få information om, hvordan du gør.

MEDLEM
Når du har oprettet en profil og tilmeldt dig et eller flere hold samt betalt, så er du medlem af Glostrup IC Volleyball. Medlemskabet giver dig ret til at træne med holdet, samtidig vil du blive tilbudt at komme til stævner eller turneringer med dit hold. Nogle gange om året arrangere vi turer, som du også bliver tilbudt. Til disse arrangementer kan der forekomme egenbetaling, som opkræves ved tilmelding, ved at du logger ind med din PROFIL her på siden og under ”Events” tilmelder dig arrangementet.

VENTELISTER
Hvis et hold er fyldt, har du mulighed for at tilmelde dig en venteliste. Du vil således modtage en mail, når der igen bliver en plads på holdet. Men ring til en fra bestyrelsen og hør om hvilke muligheder som ellers er for at komme til at spille volleyball. Vi kan som hovedregel hjælpe alle.

HOLDSKIFTE
Hvis du ønsker at skifte holdniveau bør du snakke med din træner på dit nuværende hold først, og derigennem aftale hvilket hold du fremover skal gå på. Din træner vil efterfølgende sørge for at du skifter hold i administrationssystemet.

AFLYSNINGER
Ved aflysninger vil du modtage en e-mail eller ved akutaflysninger en SMS, og det er derfor vigtigt at dine profiloplysninger er korrekte og at du er tilmeldt det rigtige hold. Oplysningerne kan rettes ved at logge på din profil.Hold dig i øvrigt orienteret omkring ferielukning mm. i oversigten lukkedage på dette site.